Sitemap - oversigt over sider Sitemap
Føj til foretrukne Føj til foretrukne
Udskriv denne side Udskriv

 
 

                                                  

 

BLODTYPEKOST

Hvis en gruppe mennesker fik den samme kost i længere tid, ville deres udnyttelse af kosten være forskellig. Nogle ville tage på i vægt, medens andre måske ville tabe sig. Dette skyldes at mennesker har forskellig forbrændingshastighed, immunsystem, hormonal aktivitet, tarmfunktion, nervesystem, temperament, stress, arv osv. Vi siger at nogle har hurtig forbrænding, andre langsom. Når vi giver kostråd, er det vigtigt at tage hensyn til denne individualisme. Det er umuligt at lave én kost der er lige god for alle (bekræftet af danske ernæringsforskere). Denne kendsgerning må bære ansvaret for meget af den forvirring der hersker, både i befolkningen og i den sundhedspolitiske debat. Modstridende kostråd skaber tvivl.

4 MENNESKETYPER, 4 KOSTVEJLEDNINGER.
Den mest interessante inddeling af mennesketyper jeg har stødt på er en inddeling efter blodtyper. Der findes 4 forskellige blodtyper: O, A, B og AB. Fordelingen i befolkningen er ca. 43% med type O, 42% med type A, 11% med type B og 4% med type AB. Rationalet er, at der i maden er nogle kendemærker kaldet lektiner, der har blodtypelignende karakter. Da blodtype A i sit blod har antistof mod type B, vil man også reagere negativt på mad med B-lignende kendetegn. Omvendt vil personer med blodtype B have antistof mod A, og reagere tilsvarende mod A-lignende mad. Blodtype AB har ingen antistoffer, men opfører sig i nogle henseende som A i andre som B. Blodtype O har både anti-A og anti-B og har således sin egen kostprofil.
Den daglige kost bør bygges op omkring den mad der er specielt accepteret af din blodtype. Den har en nærmest medicinsk effekt på din sundhed. En del madvarer er neutrale. De laver ingen ulykker. De madvarer som vor blodtype reagerer negativt på, bør vi undgå til daglig. Lider vi af en kronisk sygdom bør de helt udelades af vor kost.

Blodtype O
Dette er jægerens og de oprindelige menneskers blodtype. Karakteristiske træk er den stærke, selvbevidste ledertype. Denne blodtype har behov for en kost med kød, fisk, grønsager (grønkål, spinat, salat og broccoli) og frugt. Denne kost er rig på vitamin B, K, calcium, jod og mangan som er vigtigt for denne blodgruppe. Begræns indtaget af kornprodukter (specielt glutenrig hvede) og bælgfrugter. Undgå svinekød, hvede, komælksprodukter, gås, isdessert, appelsin, jordbær, klementiner, majs, snittebønner, bønnespirer, hvide bønner, kål, blomkål, sennep, sodavand og brændevin. Denne blodtype er den eneste der kan tåle at spise tomater. Til gengæld er O’erne følsomme for kost- og miljøforandringer. Hård fysisk aktivitet ligger til denne blodtype, er vigtigt for sundheden og virker afstressende. Sygdomsmønsteret for denne type er gigt, betændelser, blodpropper, stofskifteproblemer og allergier.

Blodgruppe A
Dette er jorddyrkeren, der kræver vegetarisk diæt for at holde sig slank og sund. Karakteristiske træk er venlighed, samarbejdsvilje og tilpasningsevne, som var nødvendigt for at bo tæt i større samfund. I høje lederstillinger er denne type disponeret for stress. Kosten bør stort set være vegetarisk, baseret på sojaprotein (tofu) og evt. indeholde kylling, kalkun og fisk (laks, ørred, sardiner, makrel, torsk). For denne blodtype er kaffe og rødvin i begrænsede mængder tilrådeligt. Denne kost bør være rig på vitamin B, -C, -E, -B12, calcium, krom, selen, zink, echinacea, quercetin og hvidtjørn. Vegetarkost er fattig på jern. Det kan om nødvendigt gives som tilskud (se under afsnittet om jern under mineraler). Undgå til daglig kød, mælkeprodukter, smør, hvede, kartofler, tomater, appelsiner, bananer, kinakål, lima- og snittebønner, sodavand, øl og likør. A’ernes immun- og fordøjelsessystem er følsomt for diætfejl, som ofte kan medføre tendens til bakterie- og svampeinfektioner. Rolig motion, yoga og tai chi er velegnet for denne blodtype. Sygdomsmønsteret for denne blodtype er hjerte- og karsygdomme, sukkersyge, lever- og galdelidelser.

Blodtype B
Medens blodtype O og A synes som to modsætninger, ligner blodtype B en forfinet videreudvikling af type O. Med et robust immunsystem, og et tolerant fordøjelsessystem, kan denne oprindelige nomade med blodtype B modstå de fleste moderne sygdomme. Karakteristiske træk er kreativitet og fleksibilitet. Med denne blodtype har man de bedste forudsætninger for at blive gammel, hvis man lever et harmonisk liv, hvor der spises en blodtyperigtig kost og er i balance mellem arbejde og motion. Kosten bør indeholde det bedste fra dyre- og planteriget, undtagen kylling, and, svinekød og skaldyr, men må gerne indeholde mælkeprodukter. Lektiner fra mælkeprodukter har B-lignende kendetegn og tolereres derfor oftest af denne blodtype. Der kan dog være en medfødt intolerance overfor mælkesukkeret, som alligevel giver problemer. Denne blodtype B tåler også fint, æg, lamme- og vildtkød, lever, grønne grønsager, frugt og bælgfrugter, men ikke kornprodukter indeholdende rug, byg, hvede og majs. Er der vægtproblemer, bør man undgå mad, der påvirker stofskiftet hos blodtype B: Majs, linser, hvede, boghvede, sesamfrø og jordnødder. Der kan i perioder være behov for tilskud af magnesium, lecitin, ginkgo, ginseng og lakridsrod. Balance og harmoni er nøgleord for B’ernes personlighed. Velegnede motionsformer er vandreture, tennis, svømning og cykling med moderat kraftanstrengelse og god mental balance. Blodtype B er disponeret til autoimmune sygdomme som sklerose, lupus, kronisk træthedssyndrom og type I sukkersyge.

Blodtype AB
Dette er den yngste af blodtyperne, mindre end tusind år gammel. Den passer ikke ind i nogle af de andre blodtypemønstrene, men ligner nogle gange type A, andre gange type B og atter andre gange en blanding af disse to. Fx tolereres tomater dårligt af både A og B, medens AB tilsyneladende kan spise tomater uden mærkbar reaktion. Denne blodtype tilrådes en blandet kost bestående af , kød (lam, kalkun, kanin), fisk (undgå skaldyr og ål), korn- og mælkeprodukter, tofu, grøntsager, bælgfrugt og frugt. Er der problemer med overvægt bør man undgå rødt kød, lima- og snittebønner, frø, majs og boghvede til fordel for grønne grøntsager, ananas, kelp, tofu, skaldyr og mælkeprodukter. Af frugt bør AB’erne undgå bananer, appelsiner, mango og rabarber. Fælles med blodgruppe A har kaffe også en medicinsk virkning på blodgruppe AB. Fornuftige kosttilskud for denne gruppe er vitamin C, selen, zink, quercetin, marietidsel, hvidtjørn og echinacea. Type AB svækkes af stress nøjagtigt som A, og har derfor behov for afslapningsteknikker som yoga og tai chi kombineret med vandreture i bjergene, cykling, svømning, tennis og golf. Et følsomt fordøjelsessystem og et til tider overtolerant immunsystem disponerer for blodgruppe A-lignende sygdomme som kræft, hjerte- karsygdomme og blodmangel.

Hvad er lektiner?
Kikker man i et mørkefeldtmikroskop på vort blod efter et måltid, kan man se hvem der har spist blodtyperigtig mad. De der ikke har fulgt vejledningen, har røde blodlegemer der er klistret sammen som pengeruller. Årsagen til denne sammenklæbning, som kan udløse hjertekrampe hos hjertepatienter, er de blodtypefremmede lektiner. Dette farlige lim er proteiner med evne til at klæbe sig til kulhydrater, fx på cellemembraner. Da disse lektiner, som ovenfor anført har blodtypelignende egenskaber, kan de anvendes til at sammensætte en blodtyperigtig kost. Ca. 95% af de lektiner vi optager gennem kosten er kroppen i stand til at udskille igen, men ca. 5% bliver filtreret over i blodet. De forskellige intolerante lektiner har en forkærlighed for forskellige organer. Fx kan det lektin som findes i hvede og andre kornsorter kaldet gluten, klæbe sig til tyndtarmens invendige slimhinde og forårsage kraftig smertefuld betændelse, særlig hos blodtype O. Måske er det den samme mekanisme der starter de forandringer i hjerte, nyre og hjerne, som vi senere i mere fremskredne stadier opfatter som forkalkninger? “Lad din medicin være din mad og din mad være din medicin.” Ordene tilskrives den græske læge Hippokrates, der levede for 2400 år siden. Først nu begynder videnskaben at forstå betydningen af hans opfordring.

Nøglen
“BLODTYPEN er nøglen der åbner døren til de mysterier der er forbundet med helse, sygdom, levealder, fysisk vitalitet og emotionel styrke. Din blodtype bestemmer i hvilken grad du er modtagelig for sygdom, hvad slags mad du bør spise og hvordan du bør motionere. Den er en faktor der indvirker på din energitilstand, på hvor effektivt du forbrænder kalorier, på dine følelsesmæssige reaktioner på stress og måske på din personlighed.” Ordene stammer fra en forsker og naturopat ved navn Peter J. D’Adamo. I 1990 blev han valgt til “Årets Læge” af det Amerikanske Association of Naturopathic Physicians, og “Månedens læge” i februar 1991 av Preventive Medicine Update. Yderligere information kan hentes i bogen af Dr. Peter J. D’Adamo og Catherine Whitney: “Eat Right For Your Type”, der er udkommet på det norske forlag WEM3 A/S, Oslo, med titlen “Blodtypedietten” og på det danske forlag L & R, Fakta "Spis efter din blodtype. Blodtypediæten.". Bogen er spændende læsning. Den har givet mig svar på hidtil ubesvarede spørgsmål og fanget nogle løse ender. Jeg har patienter der efter flere forsøg har måttet opgive at spise vegetarkost. Her kan vi læse, at mennesker med blodtype O oprindelig var kødædende og stadig bør have en kødrig kost. Omvendt er blodtype A den fødte vegetar og bør holde sig fra både mælk og rødt kød. Denne teori fortjener en videnskabelig afprøvning. Indtil den foreligger, kan diætten allerede nu formentlig hjælpe nogle mennesker med kroniske sygdomme og specielt de med madintolerance, der har prøvet alt uden effekt.

Videnskabeligt bevis
Når jeg gennemgår blodtypekosten med mine ældre patienter, er det ganske interessant at konstatere, at flere af dem spiser blodtypekost per intuition! De har gennem et langt liv fundet frem til "hvilken mad der gør kroppen godt." Det kræver åbenhed, interesse for egen krop og evne til at registrere. Det andet yderpunkt jeg kan møde, er den bevisfikserede videnskabsorienterede, der ikke vil ændre noget som helst, før han har set "det endelige videnskabelige bevis." Han har gerne store kvaler med sundheden. Jeg husker én, der havde fået opereret hele tyktarmen væk, stump for stump, på grund af betændelser gennem flere år. Han havde ikke skænket det en tanke, at det kunne være madintolerance. "Det endelige videnskabelige bevis" er en sag for sig. Når vi taler om mad, handler det om erfaring. Vi spiser fordi vi har erfaring for, at det er fornuftigt. Faktisk er det aldrig videnskabeligt bevist, at vi skal spise. Det er en af de mange beviser jeg heller ikke har lyst til at vente på. Velbekomme.


1. D'Adamo PJ, Whitney C. Blodtypedietten. Spis riktig for din blodtype. Oslo: Wem 3 A/S, 1999.

2. D'Adamo PJ, Whitney C: 4 Blutgruppen - Vier Strategien für ein gesundes Leben. Piper Verlag 10. Aufl. (2000)

3. Agbedana EO et al (1996). Serum total, heat and urea stable alkaline phosphatase activities in relation to ABO blood groups and secretor phenotypes. Afr J Med Med Sci 25(4): 327-9.

4. Kilpatrick DC, Pusztai A, Grant G, Graham C, Ewen SWB: Tomato lectin resists digestion in the mammalian alimentary canal and binds to intestinal villi without deletorious effects. FEBS Lett 185 (1985) 299-305

5. Pusztai A, Bardocz S, red. Lectins. Biomedical perspectives. London: Taylor & Francis, 1995.

6. Bayer PM et al (1980). Intestinal alkaline phosphatase and the ABO blood group system--a new aspect. Clin Chim Acta 108(1): 81-7.

7. Liener IE, Sharon N, Goldstein IJ, red. The Lectins: properties, functions, and applications. Orlando, FL: Academic Press, 1986.

8. Pusztai A, Ewen SWB, Grant G, Brown DS, Stewart JC, Peumans WJ, Van Damme EJM, Bardocz S: Antinutritive effects of wheat-germ agglutinin and other N-acetylglucosamine-specific lectins. Br J Nutr 70 (1993) 313-321

9. Meade TW et al (1994). Factor VIII, ABO blood group and the incidence of ischaemic heart disease. Br J Haematol 88(3): 601-7.

10. Van Damme EJM, Peumans WJ, Pusztai A, Bardocz S. Handbook of plant lectins: properties and biomedical applications. Chicester: John Wiley & Sons, 1998.

11. Wang Q, Yu LG, Campbell BJ, Milton JD, Rhodes JM: Identification of intact peanut lectin in peripheral venous blood. Lancet 352 (1998) 1831-1832

12. Green D et al (1995). Relationship among Lewis phenotype, clotting factors, and other cardiovascular risk factors in young adults. J Lab Clin Med 125(3): 334-9.

13. Newburg DS: Human milk glycoconjugates that inhibit pathogens. Curr Med Chem 6 (1999) 117-127

14. Gabius H-J, Gabius S (Hrsg.): Lectins and Glycobiology. Berlin - New York, Springer Verlag (1993)

15. Garratty G (1995). Blood group antigens as tumor markers, parasitic/bacterial/viral receptors, and their association with immunologically important proteins. Immunol Invest 24(1-2): 213-32.

16. Mourant AE, Kopec AC and Domaniewska-Sobczak K (1977). Blood Groups and Disease, Oxford University Press.

17. Rüdiger H: Plant lectins - more than just tools for glycoscientists: occurrence, structure and possible functions of plant lectins. Acta Anat 161 (1998) 130-152

18. International (Ludwig) Breast Cancer Study Group: Prognostic value of Helix pomatia in breast cancer. Br J Cancer 68 (1993) 146-150

19. Wills CP (1996). Plagues: their origin, history and future, HarperCollinsPublishers.

20. Karlsson K-A: Meaning and therapeutic potential of microbial recognition of host glycoconjugates. Mol Microbiol 29 (1998) 1-11

21. Telen M (1996). Erythrocyte blood group antigens: polymorphisms of functionally important molecules. Sem Hematol 33(4): 302-314.

22. Gabius H-J: Animal lectins. Eur J Biochem 243 (1997) 543-576

23. Kinane DF et al (1982). ABO blood group, secretor state, and susceptibility to recurrent urinary tract infection in women. Brit Med J 285(July 3): 7-14.

24. Gabius H-J, Gabius S (Hrsg.): Glycosciences: Status and Perspectives. London - Weinheim, Chapman & Hall (1997)

25. Reid M et al (1990). Associations between human red cell blood group antigens and disease. Transfusion Med Rev IV(No 1): 47-55.

26. Moen T. "Blodtypedietten" - vitenskap eller fantasi? Tidsskr Nor Lægeforen 2001; 121: 355 - 8.

27. Spiro H (1998). Peptic ulcer: Moynihan's or Marshall's disease? Lancet 352(August 22): 645-646.

28. Watkins WM: A half century of blood-group antigen research: some personal recollections. Trends Glycosci Glycotechnol 11 (1999) 391-411

29. Interne Mitteilung: Prof. Dr. H.-J. Gabius, Institut für Physiologische Chemie, Tierärztliche Fakultät der Ludwig-Maximilians-Universität, München und Dr. med. S. Gabius, Ärztin für Innere Medizin - Hämatologie/Internistische Onkologie, Rosenheim.
Martin S (1999). An introduction to lectins. Nutrition Practitioner 1(3): 21-22.

30. Skripal IG (1996). ABO system of blood groups in people and their resistance to certain infectious diseases (prognosis). Mikrobiol Z 58(2): 102-8.

31. Hakomori S et al (1975). Fucolipids and blood group glycolipids in normal and tumor tissue. Prog Biochem Pharmacol 10: 167-96.

32. Brooks SA et al (1991). Prediction of lymph node involvement in breast cancer by detection of altered glycosylation in the primary tumour. Lancet 338(July13) : 71-74.

33. D'Adamo PJ. Diet, disease and the ABO bloodgroups: a review of the literature. Seattle, WA: John Bastyr College of Naturopathic Medicine, 1981. www.dadamo.com/literature/lrc.htm (3.2.1999).

34. Greenwell P (1997). Blood group antigens: molecules seeking a function? Glycoconj J 14(2): 159-73.

35. Falk P et al (1993). An in vitro adherence assay reveals that Helicobacter pylori exhibits cell lineage-specific tropism in the human gastric epithelium. Proc Natl Acad Sci U S A 90(5): 2035-9.

36. Oriol R, Mollicone R, Coullin P, Dalix AM, Candelier JJ: Genetic regulation of the expression of ABH and Lewis antigens in tissues. APMIS 100 Suppl 27 (1997) 28-38

37. Brenner H et al (2000). Helicobacter pylori infection among offspring of patients with stomach cancer. Gastroenterology 118(1): 31-5.

38. D'Adamo PJ. Gut ecosystem dynamics III. Lectins and mitogens. Townsend Letter for Doctors & Patients 1990; 85 - 6: 528.

39. Landsteiner K: Zur Kenntnis der antifermentativen, lytischen und agglutinierenden Wirkungen des Blutserums in der Lymphe. Zbl Bakteriol Orig 27 (1900) 357-362

40. D'Adamo PJ, Whitney C. Live right for your type. New York: G. P. Putnam's Son, 2001.

41. El-Omar EM et al (2000). Increased prevalence of precancerous changes in relatives of gastric cancer patients: critical role of H. pylori. Gastroenterology 118(1):22-30.

42. Watkins WM: Blood group substances. Science 152 (1955) 172-181

43. Kermarrec N, Roubinet F, Apoil PA, Blancher A. Comparison of allele 0 sequences of the human and non-human primate ABO system. Immunogenetics 1999; 49: 517 - 26.

44. Kilpatrick DC, Green C: Lectins as blood typing reagents. Adv Lectin Res 5 (1992) 51-94

45. Tarjan Z et al (1995). Correlation between ABO and Rh blood groups, serum cholesterol and ischemic heart disease in patients undergoing coronarography. Orv Hetil (English abstract) 136(15): 767-9.

46. Price WP. Nutrition and physical degeneration. 10. utg. Pasadena, CA: The Price-Pottenger Nutrition Foundation, 1979.

47. Slipko Z et al (1994). Body structure and ABO and Rh blood groups in patients with advanced coronary heart disease after aorto-coronary by-pass surgery. Pol Arch Med Wewn (English abstract) 91(1): 55-60.

48. Yamamoto F, Clausen H, White T, Marken J, Hakomori S: Molecular genetic basis of the histo-blood group ABO system. Nature 345 (1990) 229-233

49. Mourant AE, Kopec AC, Domaniewska-Sobozak K. Blood groups and diseases. A study of associations of diseases with blood groups and other polymorphisms. Oxford: Oxford University Press, 1978.

50. Whincup PH et al (1990). ABO blood group and ischaemic heart disease in British men. Brit Med J 300(6741): 1679-82.

51. Yamamoto F, Hakomori S: Sugar-nucleotide donor specificity of histo-blood group A and B transferases is based on amino acid substitutions. J Biol Chem 265 (1990) 19257-19262

52. Gillum RF (1991). Blood groups, serum cholesterol, serum uric acid, blood pressure, and obesity in adolescents. J Natl Med Assoc 83(8): 682-8.

53. Greenwell P: Blood group antigens: molecules seeking a function? Glycoconjugate J 14 (1997) 159-173

54. Vogel F, Motulsky AG. Human genetics. Problems and approaches. 3. utg. Berlin: Springer-Verlag, 1997. Blodtypediettens vitenskapelige grunnlag

55. Dag Viljen Poleszynski Tidsskr Nor Lægeforen 2001; 121: 1838-9


Til toppen af siden Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med IT-Profil. Vedligeholdes med ADcms